Om Sct. Jørgens Kirke

Oppe på Kirkebakken i den nordlige ende af Aabenraa står Sct. Jørgens Kirke. I folkemunde kaldet "æ lille kirk´".

Kirken er bygget i 1903 af den danske, grundtvigianske frimenighed, dengang Aabenraa var en del af det prøjsiske Nordslesvig. I 1948 overgik Sct. Jørgens Kirke fra frimenighed til Folkekirke.

Sct. Jørgens Kirke er aktiv med blandt andet Sct. Jørgens Højskoleforening, Ord & Musik - en temagudstjeneste, Kirkehøjskolen for Aabenraa Provsti og Sct. Jørgens Kirkes Pigekor. 

Der er 150 siddepladser.

Frimenighed bygger Sct. Jørgens kirke

Sct. Jørgens Kirke er rejst af en lille dansk frimenighed, da Aabenraa var prøjsisk. De grundvigianske rødder præger også kirkens arbejde, da den bliver folkekirke. 

Af Erling Albinus og Preben Sørensen:

"Så fik de bygget kirken og hvad fik de ud af det?". Udtalelsen røber, at kirken blev rejst af andre grunde end dem, man ellers har til at bygge en kirke.

Udenforstående opfattede først og fremmest den nye kirke som et forsøg på at irritere de prøjsiske myndigheder.

Det var naturligvis en for snæversynet betragtning, men indeholder den sandhed, at frimenighedskirken ikke blev rejst af folk, der principielt var frimenighedsfolk, og at deres motiver til at bygge den var bestemt af den nationale kamp i »udlændighedstiden.«  

I grundstensdokumentet hedder det:

 
»Frimenighedskirken i Aabenraa er bygget i året 1903 af en lille dansk menighedskreds, som i flere år har samlet sig om frimenighedspræst Rasmus Thomsens forkyndelse. Den kreds, som har rejst kirken under stærk modstand fra de prøjsiske forvaltningsmyndigheders side, indvier den i det håb, at den altid må være et samlingssted for en dansk menighed, som her kan høre Guds ord forkyndt på sit eget tungemål, vort elskede danske modersmål, som mere og mere tilsidesættes, tilbagetrænges og uddrives af de gamle sognekirker.«  

Rejsegildet 4. oktober 1903.

Billedet hænger i kirkens dåbsværelse.
H. P. Hanssen, nr. 4 fra højre,
C. C. Fischer, nr. 2 fra venstre

Møder på hotel Fønix

Begyndelsen til frimenigheden i Aabenraa blev gjort med dannelsen af "Udvalget for kristelig Virksomhed i Nordslesvig" i maj 1895. Udvalget ønskede sig regelmæssige kristelige møder i byen.

Det første kirkelige møde fandt sted onsdag den 18. december 1895 på hotel Fønix, danskernes samlingssted. Der var mødt 50 tilhørere op.  Frimenighedspræst Rasmus Thomsen talte. Møderne, der mindede om gudstjenester fortsatte med uregelmæssige mellemrum frem til kirkens indvielse i 1904.

 "Saal-abtreiberei" med "Politi-Matzen

Myndighederne så ikke med velvilje på grundtvigianernes fremtrængen og forsøgte ved hjælp af det såkaldte »Saal-abtreiberei« at forhindre møderne.

Ved at true hotelværterne med at nægte fornyelse af bevillingen tvang myndighederne den lille kreds til at flytte fra sted til sted, indtil Sprogforeningen ved århundredeskiftet gav den husly på den nyerhvervede ejendom Folkehjem.  

Man lod også politisergent Carl Matzen overvære møderne og indgive beretning. Matzen holdt øje helt frem til 1908, da den nye forsamlingslov trådte i kraft. »Politi-Matzen vil gerne i kirke«, sagde man i Aabenraa.  

Det var ikke nogen stor flok, der samledes til gudstjenesterne. Oftest en 30 til 40 personer, og »blandt mændene i menigheden udgjorde de meget bevidste danske et overvejende flertal.«

Lille menighed med stor plan

Frimenighedspræst i Haderslev, Thade Petersen, der i begyndelsen var med til at arrangere de kristelige møder i Aabenraa, fortæller, at menigheden i Aabenraa var lille. Så meget mere må man da imponeres over, at man fattede planen om at ville bygge en kirke, og at man også formåede at føre den ud i livet.  

Planen blev til efter tilskyndelse fra pastor Thomsen, der havde stået for byggeriet af frimenighedskirken i Haderslev. Den 2. april 1900 dannedes efter forbillede fra Haderslev en forening med navnet: Kirkeligt Samfund for Aabenraa og Omegn. Dermed kan der siges at være dannet en grundtvigsk menighed i byen.

Bestyrelsen kom til at bestå af gårdejerne Nis Callesen, Lerskov, og Jacob Michelsen i Kolstrup, samt agent Salomon Refslund. 14 personer meldte sig straks som medlemmer og erklærede sig villige til fuldt ud at bruge frimenighedspræst Rasmus Thomsen som deres præst.  

Man får indsamlet 5000 mark, og fra et udvalg for den sønderjydske Kirkesag i Kongeriget får man de resterende 15.000, som kirken koster. Kirkebyggeriet sinkedes af myndighederne, især ved gentagne udvisninger af murermesterens danske svende. Men den 4. oktober 1903 kunne der holdes rejsegilde, og 2. påskedag, den 4. april 1904, kunne indvielsen finde sted.   

I Højskolebladet for den 15/4 1904 giver Thade Petersen en beskrivelse af kirken og af dens festlige indvielse. Han nævner, at der deltog omtrent 300 mennesker.

Indvielsen skulle naturligvis have været foretaget af Rasmus Thomsen, men da denne var blevet syg, blev det frimenighedspræst Poulsen fra Bovlund, der foretog den højtidelige handling - selvfølgelig efter dansk ritual.  

Præst cyklede fra Haderslev med sejl i medvind

Pastor Thomsen kom aldrig til at virke som præst i frimenighedskirken i Aabenraa. Han døde i 1905, og i et lille halvt års tid efter indvielsen blev der ikke afholdt gudstjenester i kirken.

Først da Thomsens efterfølger, Thade Petersen, var blevet ordineret, kom han - oftest cyklende - fra Haderslev til Aabenraa for at holde gudstjeneste. Endnu fortælles der om det sejl, han spændte på cyklen, når der var medvind.

I 1904 opløste »Kirkeligt Samfund for Aabenraa og Omegn« sig selv, og det ses ikke, at der har været nogen egentlig bestyrelse for frimenigheden. Enkeltpersoner fra byggeudvalget foretog de krævede anmeldelser af gudstjenesterne og førte bog over bidragyderne. Sprogforeningen, der havde skænket grunden til kirken, stod som ejer af denne, indtil den overdrog kirken til foreningen Sct. Jørgen i 1922.  

Sønderjydske frimenighedspræster

I 1908 meldte to sønderjyder sig til tjeneste i de sønderjydske frimenigheder; det var de dansk uddannede cand. theol'er Knud Rosendal og Niels Hansen. Niels Hansen gik efter 1/2 års forløb over til journalistikken, men Rosendal blev ordineret 2. pinsedag 1910 i frimenighedskirken i Aabenraa. Rosendal bosatte sig i byen. Han skulle også hjælpe til som præst på Vesteregnen.  

I 1910-14 blev gudstjenesterne på skift varetaget af Thade Petersen og Knud Rosendal. I september 1914 blev Rosendal indkaldt som soldat. Han blev sparket af en hest i tjenesten, og han kunne derfor først virkei som frimenighedspræst fra sidst i 1916.  

I 1913 var 63 familier tilsluttet menigheden, og i årene 1909-13 blev i alt kun 24 børn døbt i kirken.  Gudstjenestebesøget var jævnt og vedblev med at være det. I årene op mod krigen prøvede Rosendal at samle en flok til bibellæsning, samt en kreds af bidragydere til Santalmissionen.  

Genforeningen 

Da genforeningen nærmede sig, trængte spørgsmålet om frimenighedernes fremtid sig på. Rosendal og Thade Petersen indtog hver sit standpunkt. Rosendal gik ind for, at frimenighederne på nær Rødding skulle opløses og gå ind i folkekirken. 

»Frimenighedssindet vil der ikke være meget af, naar vi først faar Tyskerne paa Porten.«

Thade Petersen holdt derimod på, at frimenighederne skulle fortsatte eller gå ind i folkekirken som valgmenigheder.  

I Aabenraa gik det, som Rosendal mente, det burde gå. Frimenigheden blev opløst. Gudstjenesterne i kirken fortsattes dog, idet nogle præster - først og fremmest provst Nielsen, Ensted, - prædikede hveranden søndag.

Panorama ca. 1910 Fra "Historiske Samlinger for Sønderjylland"

Sct. Jørgens kirke bliver folkekirke  

I april 1948 fyldte pastor Ludvigsen 70, og foreningen Sct. Jørgen fandt tiden inde til en nyordning af forholdene. Kirken blev overdraget til menighedsrådet, og præsteboligen solgt til samme. Foreningen fik løfte om at få den afgørende indflydelse på valget af Ludvigsens efterfølgere.

Efter flere møder med et stigende antal deltagere af folk, der følte sig knyttet til Sct. Jørgens kirke, valgtes sognepræsten i Borris, Markus Karl Kofoed. Han fik titel af residerende kapellan og blev ejendommeligt nok indsat i Sct. Nikolaj kirke (iflg. provst Beyer for at understrege at menigheden i byen var én)  og ikke i Sct. Jørgens.

Efter provstens bestemmelse skulle den residerende kapellan prædike én søndag om måneden i Sct. Nikolaj kirke, og sognepræsten samme søndag i Sct. Jørgens. En ordning, man forlod efter få års forløb, da den viste sig kun at være til ulejlighed for såvel menighed som præst.  

Efter april 1948 må Sct. Jørgens kirke administrativt siges at være annekskirke til Sct. Nikolaj kirke, men i praksis fungerer den som sognekirke for den nordlige del af byen. Men mange familier også i den sydlige del af Aabenraa føler sig stadig knyttet til »lille kirk'«, som den populært kaldes.

Endnu er der også familier i nabosognene, der fra gammel tid føler sig knyttet til Sct. Jørgens kirke.

En forskel mellem kirkerne i byen viser sig stadig deri, at det kirkelige arbejde, der traditionelt er knyttet til Indre Mission, har forbindelse med Sct. Nikolaj kirke, mens det grundtvigske folkekirkelige syn præger det arbejde, der udgår fra Sct. Jørgens kirke. 

Kirkens inventar

Gaver fra indvielsen

Det meste af Sct. Jørgen kirkens inventar stammer fra indvielsen i 1904. Gaverne til den danske frimenighed var dengang:

Døbefonten, der er udført i granitværkerne i Rønne, Bornholm, efter tegning af kirkens arkitekt.

Dåbsfadet med Kristi monogram og symbolerne for tro, håb og kærlighed. Fadet er forsølvet kobber.

Klokken, der er støbt i Lübeck 1903, bærer indskriften: »Klokke lyd ton med fryd om fred for själe bange«. - Taget ud af brug i 1970 og anbragt i tårnrummet.

Alterkalk, der oprindeligt blev skænket til Pastor Holdt ved Sct. Nikolaj kirke af den danske menighed i Aabenraa i maj 1865 i anledning af præstens afsked med sognet.

Sølvkande og patene samt syvarmet lysestage.

Thorvaldsens Kristusfigur, oprindeligt anbragt på alterbordet.

En alterdug af ægte kammerdug, hvorpå Thorvaldsens frise: Gangen til Golgata, var broderet med hårfin, sort silke.

Alterskranke og prædikestol var også gaver.  

Senere inventar

Udskæringerne på prædikestolen. Oprindeligt var felterne på prædikestolen prydet med stiliserede liljer. De nuværende træudskæringer er skænket til kirken i 1926 og udført af Peter Brodersen, Hjerpsted.  
Peter Brodersens træudskæring er erstattet af et trefløjet maleri af Sv. Havsteen-Mikkelsen: "Jesus stiller stormen på søen".

Alterpartiet blev radikalt ændret i 1967. Arkitekt var Jens Dall og væver Hanne Vedel, begge Aabenraa stod bag.

Antependiet er udført af kunstneren Hanne Vedel, Aabenraa. "Som den gyldne sol frembryder". 

Orglet

A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal gav stor bevilling til udvidelse af orgel og pulpitur i Sct. Jørgens Kirke, Aabenraa

Det var med stor glæde og taknemmelighed at Aabenraa Sogns Menighedsråd ved mødet den 25. september 2013 modtog meddelelsen om bevillingen fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til udvidelse af orgel og pulpitur i Sct. Jørgens Kirke, Aabenraa, på tre millioner kroner.

Den store donation fra A. P. Møller Fonden gjorde det muligt at give Sct. Jørgens Kirkes Pigekor samt korleder og organist Mogens Damm tidssvarende rammer for kor og kirkemusikarbejdet. Kirkens daværende orgel levede ikke op til den dygtighed og omhu, der lægges i kirkens musik.

Sct. Jørgens Kirkes Pigekor hører til blandt landets absolut bedste. Ud over at medvirke ved søndagens højmesse og kirkeårets højtider har koret 30 gange deltaget i Danmarks Radios TV-program Før Søndagen og givet et utal af koncerter i ind- og udland. Sct. Jørgens Kirkes Pigekor blev etableret i 1977.

Det nye orgel blev leveret af Orgelbyggeriet Marcussen & Søn i Aabenraa.

Med donationen fra A. P. Møller Fonden løftedes ikke bare kirkemusikken i Sct. Jørgens Kirke, men i hele Aabenraa Sogn. Med projektet kom Sct. Jørgens Kirke orgelmæssigt på niveau med Aabenraa Sogns to andre kirker, der begge har meget anerkendte og velrenommerede instrumenter. 

Det nye orgel blev taget i brug i september måned 2015 og blev indviet ved en festgudstjeneste den 27. september 2015. 

Havsteenstuen

Tilbygningen til Sct. Jørgens Kirke, Havsteenstuen, har sit navn efter et maleri af Sven Havsteen-Mikkelsen, et seksfløjet alterbillede, der nu hænger inde i kirken. Flytningen af billedet skyldes, at Havsteenstuen blev udvidet i 1998, så den blev dobbelt så stor som den oprindelige, der blev bygget ti år før. Her kommer beretningen om de 17 billeder af samme kunstner, der nu hænger der.

 Da det oprindelige billede var flyttet ind i kirken, begyndte vi i kunstudvalget at overveje, hvordan vi fik fat på nogle andre billeder af Havsteen-Mikkelsen, så tilbygningen kunne bevare sit navn. I anledning af kirkens 100 års jubilæum i 2004 havde menighedsrådet doneret 25.000 kr. til udsmykning af kirken. Vi vidste, at Henry Buhl på Mikkelberg i Sydslesvig havde en masse billeder af Havsteen-Mikkelsen og spurgte derfor, om vi kunne købe nogle. I begyndelsen var Buhl ikke meget for det. Men til sidst gav han sig, og kunstudvalget tog ned til Mikkelberg og valgte fire farvelitografier ud, som Buhl insisterede på selv at ramme ind og transportere til Aabenraa. Da de var hængt op, viste vi ham kirken, hvor det nævnte billede hænger. Dette billede samt mosaikruderne og prædikestolen, udsmykket af samme kunstner, fik Buhl til, spontant at forære os de fire billeder! Så var der råd til nogle flere.

Den 14. januar 2004 tog vi ned og udvalgte 6 kultegninger, alle med motiver fra Sydslesvig. Igen insisterede Buhl på at komme med dem i indrammet stand, og han fik en check på det aftalte beløb.

Den 29. februar tog vi hul på jubilæumsfestlighederne ved en koncert med vores pigekor. Buhl ringede til mig et par timer inden og fortalte, at han skulle til koncert, og at han havde bestemt, hvilke billeder der skulle hænge på den væg, der endnu var ledig. Da jeg indvendte, at vi jo ikke havde flere penge, affærdigede han det, og kort fortalt kom han så med 7 træsnit fra ”Orm og Tyr”, som vi forsigtigt satte ind i et skab, da vi ikke kunne hænge dem op på grund af korister og musikere. Derpå, og det øjeblik skal jeg sent glemme, dykkede Buhl ned i sin jakkelomme og tog checken op og gav mig den med ordene: ”Den må I beholde, for jeg vil gerne skænke alle billederne til jer! ” Forklaringen fik vi på selve jubilæumsdagen den 4. april på Folkehjem: Buhl havde lovet sin gamle ven Sven Havsteen-Mikkelsen at indrette en mindestue for ham ”et sted i grænselandet”, og det sted var oprindeligt tænkt som Mikkelberg. Men da han var uvis på, hvad der ville ske med dette sted, når han på et tidspunkt ikke længere var ved roret, ville han hellere skænke billederne til Sct. Jørgens Kirke!

 Og der hænger de nu i dag. 17 billeder i alt, der naturligvis fortæller om maleren Sven Havsteen-Mikkelsen, men så sandelig også om hans generøse ven Henry Buhl, der indfriede et gammelt løfte og samtidig gav Havsteenstuen et vældigt løft!

Havsteenstuen fungerer som konfirmandstue, øvelokale for koret samt mødelokale for Kirkehøjskolen. Der er plads til omkring 50 personer. 
                                                                                                                               Jens Kvist