Om Høje Kolstrup Kirke
Høje Kolstrup Kirke er Aabenraas nyeste kirke fra 1998.
Beboere i boligområdet Høje Kolstrup har siden 1970´erne arbejdet for at kunne holde kirke i deres lokalområde.
Kirke blev det langsomt til. Først holdt man i mange år gudstjeneste i et kælderlokale. Senere byggede man en midlertidig kirkesal, konfirmandstue og bolig til præsten, fordi de nye bygninger blev indrettet med blandt andet genstande i granit, man ikke lige flytter på, fik rummene karakter som en varig kirke. I 1997 fik rummene kirkestatus og dermed havde Høje Kolstrup´erne fået deres egen lokale kirke.
I 2013 blev kirken udbygget med et indbydende opholds- og indgangsparti (våbenhus), et mødelokale, kontor, køkken og depotrum.
Der er 300 siddepladser.
Høje Kolstrups beboere får en kirke
Af Annette Hedensted, tidl. sognepræst
Høje Kolstrup Kirke er vokset ud af beboernes initiativ i boligområdet Høje Kolstrup sidst i 1970´erne. Beboerne kan nu gå i kirke i lyse, moderne kirkerum, men i begyndelsen foregik gudstjenesterne i et kælderlokale under en boligblok.
Høje Kolstrup Kirkes forhistorie går tilbage til 1977, hvor daværende sognepræst, Erling Albinus, begyndte at holde månedlige gudstjenester i et kælderlokale i det område af Aabenraa, som kaldes Høje Kolstrup.
En gruppe beboere mente, der var for langt til byens øvrige to kirker, og de ønskede sig gudstjenester afholdt lokalt. Det var et godt initiativ med stor effekt.
Det førte til oprettelse af en stilling som sognepræst i Aabenraa med henblik på betjeningen af Høje Kolstrup. Området, der nu efterhånden var vokset til at være beboet af mere end 3000 mennesker i blokke og parcelhuse med egen købmand, skole og idrætsforening.
Kirkelivet udvikler sig i kælderen
Man fortsatte med at holde gudstjenester i det kælderlokale. Frivillig arbejdskraft havde indrettet rummet smukt til gudstjenestebrug. Aabenraa menighedsråd ydede fra starten et beløb til salmebøger, prædikestol og betalte leje af salen til boligforeningen.
Fra april 1982 overtog menighedsrådet lejemålet af salen, og den blev nu indrettet med døbefont og nadverbord. Salen blev også frisket op med nye farver, nye stole og nyt tæppe.
Kirkesalen blev fra da taget i brug som officiel Kirkesal for Høje Kolstrup, og det var nu indforstået, at man kunne fejre dåb, vielse og så videre i disse omgivelser.
Efter et mellemspil med først et harmonium blev der også med tiden råd til et mindre orgel, som nu er flyttet med over i vores nye kirke.
Folk savnede en "rigtig kirke"
Foredrag, studiekredse og ældremøder begyndte at gro frem, og altsammen gik ganske udmærket. Men den tanke, som lå bag Kirkesalen, at folk fra lokalområdet fortrinsvis skulle gå til gudstjeneste og få foretaget barnedåb, konfirmation, vielser og begravelser her, havde svært ved at slå igennem.
Det jo ikke "nogen rigtig kirke", som man sagde - og man havde også gennem årene vænnet sig til at benytte byens to andre kirker, Sct. Nicolai Kirke og Sct. Jørgens Kirke.
Ingen penge til kirke
Noget måtte ske - det var klart for enhver. I første omgang kom menighedsrådet så på den tanke, at der skulle opføres en egentlig kirke på Høje Kolstrup. Man gjorde et grundigt forarbejde, tog ud og så på kirker og fik en arkitekt til at tegne en kirke.
Der var hele tiden tvivl, om det nu også var det projekt Høje Kolstrup havde brug for. Det var en dyr investering at bygge en ny kirke mente man. Og den kandidat, som stillede op med erklæringen om, at tiden ikke var inde til at bygge nye kirker i Aabenraa havde vind i sejlene.
Alternativ løsning i 1997
Menighedsrådet begyndte at se sig om efter en alternativ løsning. Man tog udgangspunkt i det presserende behov, at skaffe et bedre lokale til undervisning af konfirmander, og at holde gudstjenesterne andetsteds end i kælderen. Samtidig ville man bygge en bolig til præsten, så samhørigheden mellem sogn, kirke og præst blev styrket.
Man analyserede Høje Kolstrups behov. Det førte til, at arkitekt Mads Thuesen-Møller udarbejdede et forslag til en præstegård samt en bygning med kirkesal og konfirmandlokale.
Det nye byggeri skulle ligge på det højeste punkt i et hidtil ubebygget området af bydelen Høje Kolstrup. Projektet tog sin begyndelse i foråret 1997.
Folde-ud kirkerum
Midt imellem nogle gamle fredede egetræer står projektet færdigt. Den omkringliggende natur har fra starten givet området atmosfære. Bygningen med kirke og konfirmandstue er tænkt som en "3-i-en-løsning", der er kalket hvid indvendig og udvendig. I rummets ene ende ligger konfirmandstue, i den midterste halvdel er foyer, i den øverste ende er selve kirkerummet.
Alle 3 rum er skilt fra hinanden ved hjælp af foldedøre. Rummene fungerer separat eller som en helhed alt efter behov og antallet af mennesker.
Er der mange i kirke, bliver hele rummet lavet til kirke. Er der mange til foredrag, vender stolene væk fra alteret, og så man sidder og hører foredrag fra konfirmandstue-enden.
Kirkens inventar udvalgt efter nøje overvejelser
Da byggeriet blev sat i gang skulle menighedsrådet til at finde egnet inventar til lokalerne.
Især kirkedelen skulle komme til at volde kvaler. Tre vanskelige opgaver stod for: Alterparti, døbefont, Prædikestol, altervægsudsmykning og stolebænke.
Meget arbejde og mange overvejelser og møder er gået forud for de beslutninger, man til sidst traf. Vi valgte stole frem for bænke, idet stole har den grad af fleksibilitet, som et kirkerum, der skal kunne bruges til mange formål, har brug for.
Alterbord, døbefont og prædikestol er lavet i mørkegrå granit af billedhugger Hans Lembrecht-Madsen, Aabenraa.
Alterbillede
Alterbilledet er af Sven Havsteen-Mikkelsen. Vi føler os meget priviligerede over at have erhvervet denne perle, som med sin klare kristne forståelseshorisont tjener kirken fornemt.
Alterbilledet er vigtigt, ikke mindst fordi Høje Kolstrup er den bydel i Aabenraa, der har det største antal flygtninge og indvandrere boende. I det perspektiv må vi stå ved vores kristne livsholdning, og give andre religiøse grupperinger mulighed for klart at finde ståsted i forhold til os, der er i den dansk folkekirke-sammenhæng. Ægte sameksistens og tolerance befordres ikke via udviskede konturer, men snarere gennem klare standpunkter.
Lyd fra lånt klokke
Kirken har så også fra starten haft sin helt særlige lyd, idet vi har været så heldige at kunne låne en klokke fra Vangede Kirke, der nu hænger og ringer til gudstjeneste i det sønderjyske i en midlertidig klokkestabel.
Det er jo en kirke I laver
Vi troede, det var en midlertidig bygning med kirkesal og konfirmandlokale, en forløber for en senere kirke, vi var i gang med at indrette, men da vi fik øjene op, kunne vi godt se, at det var en kirke.
Ja, og det skete med hjælp fra biskop Olav C. Lindegaard. Biskoppen gjorde, ved et møde, os det begribeligt, hvad det var, vi var i færd med.
Vi var i færd med at bygge kirke. Det fremgik blandt andet af de ting, vi ønskede at fylde i vort kirkerum. De havde så langt fra midlertidighedens karakter. Inventaret signalerede snarere blivende kirke. Ikke mindst de tonstunge granitting som skulle være i kirken: Alterbord, prædikestol og døbefont, der skulle se ud, som om de var vokset op af undergrunden.
Derfor søgte vi kirkeministeriet om at måtte kalde vores nye næsten opførte projekt for kirke - og vi fik lov.
Og sådan gik det til, at Aabenraa fik sin tredie kirke - men Aabenraa er stadig et sogn - og 4 af byens 5 præster har sin regelmæssige gang i kirken på Høje Kolstrup.
Kun fremtiden kan så afgøre, om folk vil tage kirken til deres hjerter - så den for alvor kan blive brugt til det, den også var tiltænkt: Til de kirkelige handlinger, der løfter os ud af vores hverdag og giver vort liv et menigsfyldt strejf af evighed.
Historien fortsætter (skrevet foråret 2014)
Vores kirke på Høje Kolstrup, som efter mange forberedelser og en stor indsats, blev indviet i 1998, har nu virket godt i 16 år. Der er blevet opbygget en menighed – der er både gudstjenester på dansk, men også vores tyske del af menigheden i Aabenraa sogn har taget kirken til sig. Der er højmessegudstjenester, men vi har også eftermiddags- og lørdagsgudstjenester ( dåbsgudstjenester), og et nyt initiativ, ”Ulvetimen” er lige ved at se dagens lys ( hverdage ca. kl. 17.00 for familier m. efterfølgende spisning) Spire- og juniorkoret boltrer sig i kirken, der er babysalmesang, sorggrupper, foredrag og koncerter, og mange almindelige kirkelige handlinger – så jo – sognet og lokalområdet på Høje Kolstrup har taget kirken til sig.
Vi har fået en ny klokke og klokkestabel, og vi har fået et nyt orgel, og i 2013 fik vi bygget til kirken, som igennem nogle år var blevet mere og mere trængt af de mange aktiviteter, som var kommet til. Læs mere om disse på de andre sider om Høje Kolstrup Kirke.
Kirken vokser ud af gulvet
Af Hans Lembrecht-Madsen, billedhugger
Døbefont, alterbord og prædikestol i Høje Kolstrup Kirke er alle udført i granit. Man kunne forestille sig, at stenene var der før kirken blev bygget, for på den måde at lege med tanken om, at kirken er bygget på klippegrund.
Døbefont, alterbord og prædikestol er alle udformet sådan, at de "vokser" ud af gulvet. De er groft huggede fra neden og bliver finere og finere bearbejdet opefter for til sidst at være slebne helt op. Udformningen af døbefont, alterbord og prædikestol tager udgangspunkt i opstandelsen, og der er arbejdet med en rytme i opstillingen, sådan at de tre dele bliver et fast orienteringspunkt i rummet. Døbefont, alterbord og prædikestol er således med til at karakterisere og bestemme rummet.
Døbefonten
Døbefonten er hugget ud i en organisk, men alligevel "stram" form. Dåbsfadet er fremstillet i alabast, der er hentet i Volterra i Italien. Alabasten er et gammelt kendt materiale og ofte omtalt i bibelen. Alabasten er transparent og giver dermed mulighed for at arbejde med lysets spil i materialet, hvorved netop lysets dimension, livets lys, får en særlig betydning i forbindelse med dåben. Dåbsfadets form er strengt geometrisk, nemlig et kugleafsnit.
Alterbordet
Alterbordet er hugget i en ydre stram form, hvorimod rummet under bordpladen er givet en grov bearbejdning, således at den fremtræder "ujævn" og rå for at give en hentydning til den tomme grav. Den ydre og indre bearbejdning giver en idé- og formmæssig forbindelse til døbefonten.
Prædikestolen
Prædikestolen er udformet som en "taleplatform". Frontpladen er på tankeplanet den sten, der er væltet bort fra graven. På frontpladen er der indarbejdet et korsmotiv, som i krydset er "sprængt". En hentydning til den opstandne frelser. Der arbejdes igen i stenen med en grov udformning forneden til den slebne granit øverst. Igen for at skabe en ide- og formmæssig helhed til døbefont og alterbord.
De tre elementer, døbefont, alterbord og prædikestol, er placeret i en ligebenet trekant. Det er en geometrisk styrket opstilling, der skaber ro, fordi der arbejdes med "symmetri".
Prædikestolen står diagonalt i rummet. Det giver altid "uro" at arbejde på diagonalen i et rektangulært rum, men også spænding og dynamik. Præstens front og taleretning retter sig på denne måde tillige mod alle siddepladser i rummet.
Sven Havsteen-Mikkelsens altertavle
Sven Havsteen-Mikkelsen en af de mest vedkommende kirkekunstnere, vi har. Han holder sig til sagen, det vil sige: Det evangelium, der har Kristus som det udiskuterbare centrum.
Af Jens Kvist, Sognepræst
Da en præst for nu mange år siden blev indsat i sit embede, fik han af forgængeren denne ene formaning med på vejen: Husk på, at du ikke må forstyrre menighedens gudstjeneste. Og det samme gælder al kunst i kirken: Den skal understøtte evangeliet, ikke konkurrere med det eller lede tankerne andre steder hen.
Og derfor er Sven Havsteen-Mikkelsen en af de mest vedkommende kirkekunstnere, vi har. For han holder sig til sagen, det vil sige: Det evangelium, der har Kristus som det udiskuterbare centrum.
Gennemgang af altertavlens fortælling
Alterbilledets ni felter handler alle om Kristus, og centrum er Kristi kors. Havsteen-Mikkelsen maler billeder, som K. L. Aastrup skrev salmer: Prunkløst, stærkt og stilfærdigt. Enkelt i sin klare evangeliske forkyndelse. Og med den kontrast af lys og mørke, der jo så at sige er evangeliets og livets egen kontrast.
Lad os begynde øverst i venstre hjørne . Motivet her er julenat, og det er umuligt at lade være med at tænke på ordene fra Johannes-evangeliet:
"I Ordet var liv, og livet var menneskenes lys, Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det."
At bjælkerne i stalden danner et kors, er ingenlunde tilfældigt. For Havsteen-Mikkelsen er Jesu lidelseshistorie ikke begrænset til dagene fra skærtorsdag aften indtil opstandelsen. Nej, den begynder i stalden i Betlehem, hvor hans mor svøbte ham og lagde ham i en krybbe, fordi der ikke var plads til dem i herberget. Og der blev aldrig plads siden. Ikke før den venlige Josef af Arimatæa stillede den grav til rådighed, der var beregnet for ham selv.
"Han kom til sine egne ~ og de tog ikke imod ham", som det hedder hos Johannes.
Det næste billede forestiller Jesus som 12-årig i Templet, og det er vistnok den eneste gang, kunstneren har malet dette motiv.
Jesus stiller stormen på søen er motivet for det tredje billede i øverste række . Det motiv finder vi også på prædikestolen i Sct. Jørgens Kirke. Men der er stor forskel. I Sct. Jørgens Kirke er vandet stadig i vældigt oprør, i Høje Kolstrup er vandene faldet til ro.
Går vi videre til det venstre billede i den midterste række er vi i Gethsemane Have, hvor Jesus bad i angst:
"Fader, er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi. Dog ikke min, men din vilje ske."
Det er lykkedes kunstneren at afbilde Jesu sindsbevægelse i skyerne i baggrunden. Også de har været udsat for storm. De er ganske forblæste.
Billedet i midten forestiller vandringen ud til Golgatha. Det ser ud, som om alle er med til at bære korset, og således understreges det, at det ikke bare var onde menneskers værk dengang. Nej, igen og igen korsfæster vi Guds søn til vore egne forventninger og krav. Som Kingo siger det i en passionssalme:
"...og når på din dom jeg grunder / ser jeg og mit segl derunder."
Golgatha er ikke et passionsspil, hvor vi som tilskuere får lov til at sidde og synes, at det er synd for Jesus. Nej, synden er placeret et helt andet sted, nemlig hos os selv. Og derfor munder nævnte salme også ud i følgende bøn: Så din dom er mig til både / og jeg bliver dømt i nåde. (Den Danske Salmebog nummer 163).
Det næste billede er mørket over Golgatha, der sænkede sig i Jesu dødsstund. Vi bemærker, at korsene har en vis lighed med galger. Igen en understregning af den evangeliske samtidighed: Det er os her og nu, det handler om. Guds ord kan vi aldrig sende videre til dem, vi måtte mene har mere brug for det end vi selv har. Gør vi det, har vi ikke forstået noget som helst.
Billedet nederst til venstre er nedtagelsen af korset. Og der er en tydelig rød farve, der så at sige slynger sig om korset, ligesom det i det hele taget er den røde farve, kærlighedens farve, der dominerer dette billedfelt.
Mon dog ikke kunstneren har haft Grundtvigs salme: Hil dig, felser og forsoner (Den Danske Salmebog nummer 167), i tankerne? Her hedder det jo:
"Du det ser, jeg har i sinde / rosenkrans om kors at vinde."
Og på spørgsmålet om, hvad der fik Guds søn til at opgive alt og meddele sig hel til os, svarer Grundtvig selv: Kærligheden, hjertegløden / stærkere var her end døden! Altsammen rummet i dette meget stærke billede, der nok taler om døden, men også taler døden imod.
Det næstsidste billede er stærkt domineret af den jordiske, blå farve. Igen: Det er her og nu, det foregår. Vi befinder os ved den tomme grav sammen med Maria Magdalene. Og vilkåret for os er det samme som for hende og de andre kvinder: Ud fra den tomme grav lyder det glædelige budskab:
"Han er opstået fra de døde, han er ikke her"
Men den tomme grav i sig selv beviser jo ingenting. En tom grav kan man, både bogstaveligt og billedligt talt, lægge alt i. Opstandelsens budskab er aldeles værgeløst over for enhver, der råber løgn! efter det. Det kan kun håbes og tros.
Det sidste billede er Emmaus (se Lukas 24) eller Jesu genkomst. Havsteen-Mikkelsen har engang sagt, at han aldrig kunne drømme om at male selve opstandelsen. For hvordan skulle man kunne male noget, som ingen har set. Ikke engang evangelisterne forsøger med ord at "male" opstandelsen. Så skal vi andre heller ikke gøre det.
Sven Havsteen-Mikkelsens alterbillede i Høje Kolstrup Kirke er andet og mere end en udsmykning. Det er en prædiken om, hvordan det gik det ord, der blev kød og tog bolig midt iblandt os. Vi forsøgte at sende det tilbage med et:
Nej tak, vi har ikke plads. Men ordet vender tilbage igen og igen. Uanset hvor ofte vi vender Gud ryggen, vender han aldrig ryggen til os. Og det er det, der skrækker, skønt det fryder.
Orglet i Høje Kolstrup
Af Olav Oussoren, tidl. organist
Høje Kolstrup Kirke blev indviet 1.Pinsedag 1998 og man tog det orgel der var bygget i 1985 til Kirkesalen på Frueløkke med sig. Dette blev placeret ved øst væggen i kirken.
Det er et orgelpositiv med 4 stemmer i manualet og 1 stemme i Pedalet. Manual stemmerne har den mulighed at blive delt i bas og diskant ( h/c’). Orglet er lavet i egetræ og blev forsynet med døre således, at man med håndbetjening kan dæmpe lydstyrken. Grunden til at man tog orglet med sig fra Kirkesalen var, at man ville afvente hvordan akustikken blev i det nye kirkerum og gøre sine erfaringer med det. Orglet blev umiddelbar efter indvielse af det nye orgel flyttet til byens Kapel hvor det gør tjeneste i dag.
Orgel Positiv: Disposition:
Manual C-g'''
Pedal C-d'
Gedakt
8' B/D
Subbas
16'
Principal
4' B/D
Rørfløjte
4' B/D
Gemshorn
2' B/D
Ret hurtigt blev man klar over, at der skulle et større orgel til for at ledsage salmesangen i det nye kirkerum.
Således blev kirkens organist, Olav Oussoren, den 14.1.1999 fra orgel-udvalget opfordret til, at tage kontakt til Domorganist Svend Prip. Sammen udarbejdede man en plan til nuværende disposition (orgelstemmer).
Først den 22.9.2003 blev det muligt for orgel-udvalget og begge organister, at tage på orienterende orgel tur hvor man besøgte orgler af de kendte Sønderjyllandske orgelbyggerier.
Den 20.1.2005 foreligger en skrivelse fra Haderslev Stift, at man godkender det tilbud der blev indsendt af orgelbyggeriet Marcussen & Søn. Derefter blev orglets facade tegnet af arkitekt Per Wohlert, DAI Gruppen, i samarbejde med Marcussen & Søn. Den 6.3.2006 startede man med at grave hul under gulvet til anbringelse af orgelblæser, kilebælg samt pedal traktur. Selve opbygningen af orglet i kirken påbegyndtes den 6.6.2006 og den 17.7.-5.8. blev orglet malet af malermester Siegfried Koch. Orgel-montagen fortsattes der efter endnu i en uge, hvorefter selve orgel intonationen (klang-givningen) fandt sted.
Søndag den 15.10.2006, ved Gudstjenesten, blev orglet taget i brug.
Orglets Dispostion:
2 Man.+ Ped.
20 registre
HV C-g'''
BV C-g'''
PED C-f'
Principal
8'
Trægedakt
8'
Subbas
16'
Rørfløjte
8'
Quintatøn
8'
Oktavbas
8'
Oktav
4'
Kobbelfløjte
4'
Gedakt
8'
Spidsfløjte
4'
Blokfløjte
2'
Fagot
16'
Rørquint
2 2/3'
Sivfløjte
1'
Trompet
8'
Oktav
2'
Regal
8'
Terts
1 3/5'
Quint
1 1/3'
Skalmej
8'
Koblinger:Vippe-tremulant
Hv+Bv, P+Hv, P+Bv, P+Bv 4'
Kanal-tremulant
Intonation: Olav Oussoren.
I kirken findes også et Cembalo i Italiensk stil med to 8’registre, bygget af Verner Pedersen, og skænket af Gudrun og Verner Pedersen, til Høje Kolstrup Kirke, hvor det første gang blev brugt 1.Pinsedag 2009.
Klokketårnet
Af Jes Henrik Jessen, tidl. kirketjener
Klokketårnet er opført i 2004, som afløser for den lille klokkestabel med klokke, udlånt af Vangede Kirke. Tårnet er udført som fritstående klokkestabel efter sønderjysk tradition, eksempelvis Felsted, Kliplev, Varnæs. Konstruktionen er helt i træ og tjæret sort.
De to klokker er støbt af Pierre Paccard i Frankrig i 2004.
På klokkerne kan læses andet vers af Johannes Johansens salme ” Du som har tændt millioner af Stjerner”:
” Tak for den lysende dag, der er gået,
gaven til os, dine hænder har rakt.
Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!”
kirke- og kulturmedarbejdere
