Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Information om flytning til kapellet

Når julens mange gudstjenester og nytårsdagsgudstjenesten den 1. januar klokken 11 med sognepræst Jakob Monberg Hansen er slut, og det ny år er ringet ind, flytter Sct. Nicolai Kirkes gudstjenester og kirkelige handlinger til kapellet på Aabenraa Kirkegård.

Kirken lukkes midlertidigt i månederne frem mod og, mens det gamle og dyre elvarmeanlæg udskiftes med fjernvarme. Arbejdet ventes at gå i gang marts-april. Senere i år går også arbejdet med at skabe et nyt fundament til kirkens tårn i gang. Tårnet vil i en periode blive hejst ned for at muliggøre arbejdet. Også i den periode er kirken lukket.

I den første uge af 2023 indrettes kapellet til kirkerum med plads til 130. Knæfald og flygel fra Sct. Nicolai Kirke flyttes til kapellet, hvor der også opstilles alterbord og døbefont.

Første gudstjeneste i kapellet holdes søndag, den 8. januar, klokken 9.30 med sognepræst Jørgen Jørgensen som prædikant.