Altertavlen

Altertavlen i Sct. Nicolai Kirke er udformet i rig og udtryksfuld barok. Den stammer fra 1642, der var  "bruskbarokkens" storhedstid. Brusk refererer til ørebrusk, for udskæringerne fra den tid var typisk fyldt med ørebrusklignende organiske former.

Det er en høj og ret slank altertavle bestående af alterpostament, storstykke i to etager samt øverst en gavl. På ægte barokvis er planerne forskudt i forhold til hinanden. Billederne med ornament- rammer ligger dybt tilbage og flankeres af korinthiske søjler stående foran frise- og postamentfremspring. Alt dette giver hele altertavlen en stærk lys- og skyggevirkning.  

 

"Det er fuldbragt" spejlvendt

I nederste storstykke ses et maleri af Kristus på korset; det er en spejlvendt kopi af Rubens "Det er fuldbragt" der findes i München. 

Billedet er dystert, der er solformørkelse, og i skyformationerne ses to engle, den ene jagende Døden på flugt. Dødningeskikkelsen holder sin højre arm over sit hule kranium, i venstre knokkelhånd holder han leen - et andet symbol på døden. Men armen falder slapt ned; den er kraftløs. Kristus har sejret!

Billedet er flankeret af to meget kraftige, snoede søjler med korinthisk kapitæl og vinranker, der slynger sig omkring søjleskafterne. På hvert af søjlepostamenterne er der tre englehoveder, der ligesom alle andre englehoveder på altertavlen er buttede og pludskæbede på barokvis, og håret er slangeagtigt, så at nogle af englehovederne ligner medusahoveder.  

Sidefigurer er Moses og Aron

De to sidefigurer i nederste storstykke er til venstre Moses med lovens tavler og staven - til højre Aron i den ypperstepræstelige dragt, som beskrevet i 2. Mosebog, kap. 28, forneden med guldbjælder og runde frugter; på brystet har han et skjold med tolv Ædelstene, der skal symbolisere Israels tolv stammer. På hans turban ses en guldplade med en inskription i hebraiske bogstaver: »Helliget Herren«. I venstre hånd holder han røgelseskarret.  

Vi har her den korsfæstede Kristus mellem Moses, der repræsenterer loven, og Aron, der repræsenterer offertjenesten. Kristus, Det er fuldbragte, er det fuldkomne offer.  

Ud fra de to skikkelser stikker til højre og venstre typiske barokornamenter i bruskbarok; det samme gælder for hovedstykkets anden del oven over samt for gavlstykket. 

Lidende Jesus med Peter og Paulus i ved sin side

I øverste storstykke ses et maleri forestillende den lidende Kristus bundet til en ambolt. Til højre og venstre er der søjler med korinthisk kapitæl og rigt dekorerede søjlepostamenter. De to sidefigurer er til venstre apostelen Peter med nøglen og til højre Paulus med sværdet.   

Altertavlen er restaureret 1988-89 af konservator Jens Johansen. Alterbordet er opført i teglsten og er hvidkalket; det stammer fra 1758 og er samtidig med den sidste korforlængelse. Antependiet er fra 1987 og fremstillet på Hanne Vedels vævestue i Aabenraa.  

Altersølv

En alterkalk med gotisk fod fra 1466, den øvrige del af kalken stammer fra renæssancetiden.

Den tilhørende disk med firpasformet bund og gotiske kogleblomster, på undersiden en bispestav og svededug.  

Kalk solgt og genfundet i England

En alterkalk med foden kantet af tre kølbuer, pånittede englehoveder og graverede ornamenter i kølbuespidserne - fra 1740- blev solgt i 1883 af forstanderskabet. Senere dukkede kalken op hos antikvitetshandlere i England og Sverrige. Her blev den fundet af direktør Erik C. C. Bolinder og sendt tilbage til kirken som gave i 1946.  

Vinkande i blandingstil

En vinkande fra 1837 i blandingsstil; på foden er indgraveret: »Zur dankbaren Erinnerung an den Kirchenprobst und Hauptprediger Peter Paulsen, Ritter von Dannebrog u. Dannebrogsmann bey scinem Abschiede von Apenrade den 18ten juni 1837«.  

En oblatæske, cylindrisk formet med påloddede bølgelister og let hvælvet låg - fra 1714.  

En oblatæske, oval med tunget kant både på æske og låg - fra 1716.  

Alterskranken

Alterskranken stammer fra restaureringen 1949-56 og er udført efter tegning af Esben Klint. Altertæppet er ligeledes tegnet af Esben Klint og fremstillet af kvinder i sognet.  

Syv altre og syv præster

I katolsk tid har kirken haft hele syv altre, indviet til: Maria, Nicolaus (kirkens skytshelgen), Anna, Michael, Andreas, Kristi legeme og Margrethe. Præsterne ved kirken dannede et Mariasamfund, og de ejede et såkaldt kalentehus. Præstesamfundet kaldtes Marianerne og var syv i alt - én for hvert alter.  

Messehagler

I 1987 modtog kirken en festmessehagel som gave fra »Ingrid Fondet for Sønderjylland«. Den er fremstillet på Hanne Vedels vævestue i Aabenraa. En anomym giver har i 1988-89 gjort det muligt at få fremstillet en grøn og en violet messehagel samme sted.  

Prædikestolen

Prædikestolen fremtræder i ungrenæssance; den er opsat år 1565, mens baldakinen (himlen) over prædikestolen er fra 1626.  

I 1646 blev prædikestolen noget omdannet og fik samtidig en tilføjelse. Der har oprindelig været en trappe fra kirkerummet op til prædikestolen, men denne er fjernet i 1641. Der blev så lavet en gangbro fra en nyetableret åbning i kormuren til sakristiet, så at præsten kan gå fra alteret gennem sakristiet over gangbroen til prædikestolen.

Prædikestolens fire fag med tilhørende liséner er de oprindelige. I de to midterste fag, der vender ud mod korsskæringen, ses Rantzaus og Sehesteds våbenskjolde med ombyttede navne i felterne nedenunder. I det nordlige felt ses i relief Kain, der myrder sin broder Abel; i baggrunden brænder offerbålene. I det sydlige felt står Kristus med sejrsfanen; slangen slynger sig om hans ene fod. I samme felt er der to mindre figurer, Adam og Eva i syndefaldet. I baggrunden ses himmelborgen og helvedesilden. 

Mellem det nordlige felt og hjørnepillen er der senere tilføjet et nyt felt med et syndefaldsbillede. Man ser Adam og Eva i Edens have, mellem dem står Kundskabens træ, til højre for det ses et næsten udgået træ. 

Gangbroen har fire fag, i hvert felt er der en skrivende evangelist. Evangelistbillederne er i  deres komposition på rokokovis asymmetriske. 

Over prædikestolen ses den ottekantede »himmel«. Over fire felter ses i evangeliets gaver i form af fire skikkelser symboliserende 1) troen, 2) håbet, 3) mådeholdet og 4) retfærdigheden. 

Skriftordene i de fire frisefelter taler alle om Guds ord. Begyndende med det nordlige felt lyder skriftordene således: 

WOL VAN GADE IS DE HORET GADES WORT. JOH. 8. 
Vel den som er af Gud, han hører Guds ord.  

WOL DEME DE STEDES MIT GADES WORDE VMMEGEIT SIRACH 15. 
Vel den, som stadig omgås med Guds ord.  

DAT WORT VNSES GADES BLIFFT EWICKLICH. ESA 40.
Herrens ord bliver evindeligt.  

DIN WORT IS MINER WORTE LVCHE VND EIN LICHT VP MINEM WEGE. PSALM 119. 
Dit ord er en lygte for min fod og et lys på mine veje.   

SALICH SINDT DE DE DAT WORDT GADES HOREN VND BEWARE. LVC 11.
Salige er de, der hører Guds ord og bevarer det.  

DES PRESTERS LIPPEN SCHOLEN DE LERE BEWAREN. MALAA 2. 
Præsternes læber skal bevare læren.

Døbefonten

Den nuværende døbefont er af granit. Dens fod er romansk; den blev fundet i en have i Stoltelund i Tinglev sogn og stammer muligvis fra den nu forsvundne kirke i Bjerndrup vest for Kliplev.

Et dåbsfad af sølv, udført efter tegning af Esben Klint, er skænket kirken af Aabenraa by ved kirkens genåbning den 2. december 1956. Håndværksmestre, der har arbejdet ved kirkens restaurering, skænkede en dåbskande af sølv, ligeledes tegnet af Esben Klint.  

Lukkede stole

I korets nordvæg er der to lukkede stole, hvortil der er adgang gennem to barokdøre fra sakristiet. De stammer sikkert fra korudvidelsens tid 1758. Facaderne mod kirkerummet er rundbuede foroven, den vestre har fire, den østre har tre vinduer med korinthiske søjler til begge sider.  

Stolestader af Kaare Klint 

Stolestaderne er fra 1956, de afløste stolestaderne fra 1900. Kaare Klint har tegnet stolestaderne, I korsskæringen samt oppe i koret er der stole med flettede sæder, ligeledes tegnet af Kaare Klint.  

Orgelet

Orglet er leveret i 1956 af det internationalt kendte Aabenraa orgelbyggeri Marcussen & Søn. Det indeholder 31 stemmer (ca. 2100 piber) fordelt på tre manualer og pedal. Facaden, der er tegnet af Esben Klint og Mogens Koch, domineres af den vandret liggende »spanske« trompetstemme.  

Andet inventar

Ved siden af døren i den sydlige korsarm står en gammel ottekantet pengeblok af træ. Den har to store hængelåse og stammer fra 1600-tallet. De øvrige indsamlingsbøsser samt salmenummertavlerne er fra 1956 og tegnet af Esben Klint.  

En mindetavle i marmor over faldne i krigen 1870-71 hænger på vestvæggen i nordre korsarm.  

I den sydlige korsarm hænger på vestvæggen mindetavler over de faldne fra Aabenraa i verdenskrigen 1914-18. Mindetavlerne er af egetræ, og der er 295 navne.

Kun én af de talrige gravsten, som har været i kirken i sin tid, er bevaret og anbragt i nordre korsarm. Det er en gravsten over Hinrich von Giinderoth, død 1674, og Sophia von Giinderoth, død 1698. 

KIrkeskib

I den nordlige korsarm hænger et kirkeskib fra 1700-tallet, en fregat med to rækker kanoner langs bagbords og styrbords side samt to kanoner i agterstavnen. På agterspejlet holder to vildmænd kong Frederik den Femtes monogram i et kronet felt.  

 

 

Genforeningsklokkerne 

Kirken har udover sine tre ældste klokker, de to såkaldte »Genforeningsklokker«. Genforeningsklokkerne blev ophængt i 1921 til erstatning for de to klokker, som kirken måtte aflevere til omsmeltning i 1917, så metallet kunne blive anvendt til krigsbrug. Et brudstykke af disse klokker opbevares i sakristiet.  

Den store genforeningsklokke vejer 1447 kg og ringer i tonen F. Den har følgende inskription: 
»LOVER HERREN GAMLE UNGE 
SOM I SJUNGE SKAL JEG RUNGE 
LØST ER NU DEN DANSKE TUNGE«  

Den lille genforeningsklokke vejer 645 kg og har tonen B. Dens inskription lyder således:  

»SÅ BØDER FRED 1920 
HVAD KRIG BRØD NED 1917«  

Et gavebrev, der fulgte med klokkerne, slutter med ordene:  

»NAAR DA KLOKKEN ATTER LYDER OVER DET VED TROSKABENS OG KÆRLIGHEDENS KRAFT GENVUNDNE LAND, LIGGER DERI DEN BØN, AT FRELSENS ORD PAA FOLKETS MAAL MAA VÆRE OG VOKSE, MENS MALMEN HAR MÆLE 
JUNI 1921
NATIONALFONDET AF 1918 TIL ANSKAFFELSE AF KIRKEKLOKKER I SØNDERJYLLAND«.