Sct. Nicolai Kirkes historie

Sct. Nicolai Kirke blev bygget på erstatningsjord fra kongen i 1250´erne. Kirken blev bygget efter kampe mellem brødrene kong Erik Plovpennig og Hertug Abel havde ødelagt dele af byen. Sandsynligvis også byens første kirke Sct. Knuds Kirke. 

Kong Erik Plovpennig gav Aabenraa erstatning for de ødelæggelser kampene mod hans bror Abel havde forvoldt byen i 1247. Kongen tilkendte kirke og gejstlighed jorden fra den daværende bygrav og nordpå op til »æ Putgye«. "Æ Putgye" er den smalle gang, der går lige syd for grundene til Store Pottergade.

Sct. NIcolaus blev skytshelgen

I årene efter brandkatastrofen rejste byen sin nye sognekirke, på den nye grund på bakketoppen. Kirken  blev indviet til Sct. Nicolaus, de søfarendes skytshelgen. Aabenraa havde allerede dengang en del søfart, og det forklarer valget af Sct. Nicolaus som kirkens helgen.

Valget af Sct. Nicolaus kan dog også være sket, fordi byens borgere har villet vise biskop Niels (Nicolaus) i Slesvig taknemmelighed, da han havde bidraget meget til byens udvikling. 

Kirkebygning bag vold og grav

Sct. Nicolai kirke lå dengang uden for byen. Nogle enkelte udgravninger langs Pottergades sydside og særlig udgravningerne under »Mutter Stallbohms hus«, der indtil 1949 stod på hjørnet af Store Pottergade og byens hovedgade, gav beviser for, at der har været en vold og en grav nord for kirken. Det er altså sandsynligt, at kirken og dens område i ældre tid var befæstet.  

Kirkens arkitektur

Sct. Nicolai kirke er en énskibet korskirke med apsider på begge korsarme. De svære halvsøjler, der uden overgang fortsætter i skjoldbuer, er normanniske. Normanniske er også hvælvingerne, der har samme ribbeform, nemlig kløverblads-profil.  

Hvælvingerne tvinger vinduerne ind i en bestemt placering; der er to tætsiddende romanske, smigede vinduer for hvert fag hvælvinger både i nord- og sydmur i vestskib og kor samt i tværskibenes vestmur.  

Vinduerne i koret er noget højere end i den øvrige del af kirken. Det, at vinduerne er smigede, bevirker, at der kommer et forholdsvis godt lys ind i kirken, trods de små vindueslysninger.  

1, 30 meter tykke mure i flere farver sten

Murene er kassemure, der stedvis er indtil 1,30 meter tykke. Kirkens første afsnit har en sokkel af råt tilhugne kvadersten, det vestlige parti har derimod ingen kvaderstenssokkel. Hele kirken er opført i munkesten. Øst for skellet mellem de to byggeafsnit er der en del gule og flammede sten, mens der vest for skellet kun er røde sten.

Rende til vievand og præsters nødtørft

I det ældre sakristis østvæg, der oprindelig jo var ydermur, fandt man under sidste restaurering en rende, hvor man i katolsk tid har hældt vievand bort. Renden har, mener man, også været benyttet af præst og degn ved forrettelsen af »små nødtørftige ærinder«.  

Stort tårn i 1908

I 1908 opførte man et stort saddeltaget tårn i rød tegl med trappegavle. Oven på tårnet opførtes en tagrytter. Både tårn og tagrytter blev brudt ned under sidste restaurering, og efter tegning af Kaare Klint, der har haft den gamle tagrytter fra før 1908 som model, opførtes den nuværende tagrytter i svensk tømmer tækket med bly.

Præget af restaurering

Som kirken står nu bærer den præg af den meget omfattende restaurering i årene 1949-56. Kirken står nu i en ren teglmur med rødt tegltag. Fra restaureringen i 1800-tallet til 1949 var kirken tækt med skifer.  

Inde i kirken

Man kommer ind i kirken gennem to døre i vestre langskib, "mændenes dør" i sydmuren og "kvindernes dør" i nordmuren, samt en dør i hvert af tværskibenes gavle. Det indre af kirken er nu hvidkalket, efter at man har fjernet pudslag og kalkmalerier, som var udført af professor A. Wilckens omkring århundredskiftet.  

 

Kirkens indre før restaureringen 1949-56  

 

Kirkens indre efter restaureringen 1949-56  

Krypt afdækket

En lem i korgulvet fører ned til en frilagt krypt. Da man i 1945-46 restaurerede kirken afdækkede og frilage man krypten. Ved udgravningen fandt man resterne fra en del begravelser. Blandt andet kistebeslag, en perlekrans fra en gravsat kvinde og nogle blyplader.

På kryptens hvidkalkede vægge fandt man inskriptioner malet i blåt. Inskriptionerne er bibelskriftord med tilknytning til livet og døden. Teksterne er alle på tysk. 

Benhus

Kirken har haft flere tilbygninger, blandt andet et benhus på vestskibets sydside. Ifølge Danske Atlas havde benhuset indskriften: "Hier ist der Herr und Knecht geleich. Gott helff uns all ins Himmelreich" . (Her er herre og træl lige. Gud hjælpe os alle i Himmerige.)