Gaver fra indvielsen

Det meste af Sct. Jørgen kirkens inventar stammer fra indvielsen i 1904. Gaverne til den danske frimenighed var dengang:

Døbefonten, der er udført i granitværkerne i Rønne, Bornholm, efter tegning af kirkens arkitekt.

Dåbsfadet med Kristi monogram og symbolerne for tro, håb og kærlighed. Fadet er forsølvet kobber.

Klokken, der er støbt i Lübeck 1903, bærer indskriften: »Klokke lyd ton med fryd om fred for själe bange«. - Taget ud af brug i 1970 og anbragt i tårnrummet.

Alterkalk, der oprindeligt blev skænket til Pastor Holdt ved Sct. Nikolaj kirke af den danske menighed i Aabenraa i maj 1865 i anledning af præstens afsked med sognet.

Sølvkande og patene samt syvarmet lysestage.

Thorvaldsens Kristusfigur, oprindeligt anbragt på alterbordet.

En alterdug af ægte kammerdug, hvorpå Thorvaldsens frise: Gangen til Golgata, var broderet med hårfin, sort silke.

Alterskranke og prædikestol var også gaver.  

Senere inventar

Udskæringerne på prædikestolen. Oprindeligt var felterne på prædikestolen prydet med stiliserede liljer. De nuværende træudskæringer er skænket til kirken i 1926 og udført af Peter Brodersen, Hjerpsted.  
Peter Brodersens træudskæring er erstattet af et trefløjet maleri af Sv. Havsteen-Mikkelsen: "Jesus stiller stormen på søen".

Alterpartiet blev radikalt ændret i 1967. Arkitekt var Jens Dall og væver Hanne Vedel, begge Aabenraa stod bag.

Antependiet er udført af kunstneren Hanne Vedel, Aabenraa. "Som den gyldne sol frembryder".