Vi er en gruppe på 8-10 børnefamilier i Tirsdagsfællesskabet i Nicolaihuset. Vi prioriterer det sociale fællesskab og tid til bøn højt. Derudover er det vigtigt for os at være en del af et større fællesskab i menigheden. Børn er en integreret del af vores gruppe, og vi ønsker, at de også må opleve sig som en del af kirkens fællesskab. 

Vi mødes 1 gang om måneden i Nicolaihuset fra 17.45-20.15. Vi begynder med at bede sammen, hvorefter vi er sammen med resten af Tirsdagsfællesskabet til spisning og bibelundervisning.
Børnene har mulighed for at lege i Nicolaihuset, og vi skiftes til at holde opsyn med dem og måske lave en lille aktivitet. Disse dage prioriterer vi at have børnene med, så de også får et fællesskab med hinanden og oplevelsen af at være en gruppe.

Derudover mødes vi 1 gang om måneden, typisk onsdag aften, på skift i hjemmene fra 19.00-21.00. Her gennemgår og diskuterer vi oplægsmateriale tilknyttet undervisningen i Tirsdagsfællesskabet.
Til disse samlinger prioriterer vi voksentid. Vi forsøger derfor at lade de børn, som er med, passe sig selv med bøger eller tegnesager, eller de kan puttes og sove. Alternativt bliver flere børn også passet hjemme af en barnepige.

Et par gange om året arrangerer vi fælles udflugter, sociale aktiviteter o.l.